20 års erfaring indenfor byggeri og teaterproduktion

 

Autodidakt tømrer der går højt op i kvalitetsarbejde og kvalitetsprodukter. Bæredygtighed og genbrug er nøgleord - og en selvfølge. Hvorfor købe nyt, når man kan genbruge? Jeg er en dedikeret multihåndværker med stor erfaring indenfor mange forskellige discipliner. I årenes løb er køkkener, badeværelser, terrasser, tage, skure og meget mere blevet bygget eller renoveret med stor passion fra start til slut.

Udover det praktiske håndværk har jeg desuden stor erfaring med byggerådgivning og ledelse af projektet. Det er min mission at skabe en gennemsigtig og tryg løsning for mine kunder der giver medbestemmelse og overblik over de økonomiske samt praktiske muligheder.

Den seneste passion er tanken om at skabe skønne og æstetiske rum i de mange gamle og slidte campingvogne der står, ofte ubrugte, rundt omkring. En nyrenoveret campingvogn kan enten skabe et ekstra uderum eller være et gæsteværelse i din have. Den kan komme med på tur til familiefesten i den anden ende af landet eller være et fast holdepunkt på jeres ferie.

Udover renovering og nydesign af campingvogne, laver jeg også special opgaver.

Jeg bruger altid genbrugsmaterialer hvor man kan. Du kan for eksempel spare på indkøb af træ ved at bruge palle-træ til dit hønsehus. Måske skal garagen rives ned og af det gamle træ kan vi bygge et nyt legehus til ungerne.

 

Udtalelser

Efter at have lagt en plan for mit drømmekøkken i min lejlighed, hjalp Maiken mig med at omsætte ideerne til virkelighed. Hun stod for alt - Planlægning og indkøb, opsætning af elementerne til slibning af de gamle københavner trægulve. Resultatet er alt hvad jeg havde drømt om. Jeg kan derfor kun give min varmeste anbefaling til Maiken, når det kommer til hendes kreative og visuelle evner, kombineret med en detaljeorienteret håndværksmæssige kunnen.

- Janne Hermansen.

“På min nyerhvervede grund i København fik jeg placeret to pavilloner som skulle skabe rammen om mit nye hjem. Maiken Meedom skabte et fuldendt hjem til mig og min datter, der var præcis som vi havde drømt om.”

— Aisha Sheik Thorsen.

Er du blevet nysgerrig?

Ring eller skriv og lad os starte en samtale om din drøm.