Anneks eller stillerum i haven

Har du et ønske om at få flere kvm2 til din bolig og få lavet en gammel campingvogn om til anneks eller et ekstra teenageværelse, varetager jeg gerne den opgave. Du kan få vognen isoleret, indlagt strøm og wifi til filmaftener, eller bare skabe et helt simpelt vidunderligt stille rum i haven.

Du er velkommen til at ringe og høre nærmere på telefon 61701383.

Hvad koster det?

 

Find din gamle brugte vogn.

Det er et broget brugtvognsmarked i det danske land. Man kan altid finde gode brugte campingvogne hos et campingcenter. Der får du god vejledning, en fin vogn, der ikke lider af fugtskader eller andre uforudseligheder.

Du kan også finde brugte vogne i den blå avis eller på gul og gratis. Der findes et utal af varianter og en stor variation af priser. Alt afhænger af om du skal total istandsætte vognen, for at bruge den som anneks, eller hvis du vil redesigne interiør og kan nøjes med at male den.

Priserne i det følgende, varierer alt efter hvilke materialer du vælger, hvor meget du ønsker Hjem Paa Hjul skal varetage, eller om du selv kan svinge en skruemaskine eller bidrage med muskler.


Priser på arbejde

I det følgende vil jeg prøve at give dig et overblik med priseksempler på hvad det koster at have en håndværker i din skønne gamle vogn. Hvis du selv har noget gør det selv forstand, så regner vi tid fra håndværkeren og derved kan du spare i det samlede budget. Alle priser er incl moms.

  • Brugt vogn - pris eksempel : 10.000kr

  • Nedrivning af inventar og isolering - 2 dage : 7.000kr

  • Bortkørsel af affald - 1/2 dag : 2.000kr

  • Nyopbygning/renovering af træskellet - 1-2 dage : 5.000kr

  • Isætning af installationsledninger til stikkontakter og lamper (uden tilslutning af el) : 1.000kr

  • Opsætning af isolering 1 dag : 3.500kr

  • Vægbeklædning - 2 dage : 7000kr

  • Nyt gulv - 1 dag : 3.500kr

Materialer

Materialer og genbrug - det er mange prisvariationer og de kan alle justeres alt efter dit budget.

Her er eksempler på hvad materialerne koster:

  • Elkabler - 5G 1,5 mm2 - 50 mtr : 500kr

  • Stikkontakter : 2.000kr

  • Isolering 45 mm glasuld 22 kvm2 : 1.000kr

  • Vægbeklædning - profilbrædder 22 kvm2 : 1.000kr

  • Vægbeklædning - 3-6mm krydsfiner - 22 kvm2 : 2.200kr

  • Loft - 3 mm krydsfiner 8 kvm : 2.700kr

  • Gulv - spånplader 8 kvm2 : 300kr

  • Forbo Marmoleum clickgulv - linoleum8 kvm2 : 2.500kr

  • Design og indretningshjælp 4 timer : 2.500kr